Ølyoga

Østerbrohuset

Vær med når den erfarne yogainstruktør, Johanne Boye Larsen, vil guide dig igennem en forening af to verdener, hvor der balanceres med øl, laves yoga og hvor man selvfølgelig smager på øllet i ny og næ.

Bevægelse
Århusgade 103, 2100 Østerbro
Fredag, 09.09, 16.00-16.45
Køb billet her 

Johanne Boye Larsen har dyrket yoga siden 2011, og har undervist siden 2016. Johanne har taget en række uddannelser rundt omkring i verden og underviser flere yogahold, events, og så uddanner hun selv nye yogalærere. Johanne fortæller selv om sine yogatimer:

 

“Jeg mener, at yoga skal være for alle – for mig er det en måde at være i verden på; et rum for selvudforskning og selvomsorg. Jeg underviser folk i at mærke efter og justere positioner, flow og vejrtrækning efter eget behov. Måske bliver yoga til en daglig praksis – måske bliver det til et hyggeligt pusterum med vennerne i solen og en øl bagefter – alle er velkomne!”

 

Prisen er 100 kr. Med i prisen er én øl, lån af yogamåtte og 45 minutters ølyoga i solen. Skulle du have lyst til en øl mere efter – eller før – timen, kan den købes i cafeen Incita, der ligger i Østerbrohuset.

 

Find din billet her

 

Stedet er petanquebanen foran Østerbrohuset, hvor vi forhåbentlig har eftermiddagssol. Vi lægger yogamåtterne klar. I tilfælde af regn, forsøger vi med en indendørs løsning.