Et kvart århundrede med åbne øjne
10. – 12. september 2021
Troldanden

Kom med, når billedhugger Elna Christensen og kollegaen David Drachmann inviterer indenfor i værkstedet, i anledning af kunsten og et fælles 25-års jubilæum.

 

Elna Christensen modellerer direkte efter levende modeller og temaet er altid dyr. Efter modelleringen støbes skulpturerne i bronze.

 

David Drachmann er teatermaler og maler baggrunde til teater og film. Et job, der kræver at man kan tegne og male alt! Derfor har han ved siden af sit håndværk en omfattende produktion af skitser os studier, der – ligesom i Elnas tilfælde – er skabt efter den levende virkelighed.

 

De to kunstnere vil i løbet af weekenden demonstrere deres fremgangsmåder i praksis.

Herudover vil Elna modellere og David tegne deres to modeller “Victora” og “Verdensrevolutionen”, som er to russiske landskildpadder.

 

Artist talk om om deres arbejde finder sted
Fredag kl. 16 – 17.30
Lørdag og søndag kl. 14-1530

Tidspunkt

10. - 12. september kl. 11-18

Sted

Troldanden v/ Elna Christiansen, Hobrogade 10, kælderen, 2100 København Ø

Arrangør

Billedhugger Elna Christiansen og teatermaler David Drachmann

Entré

Gratis

Date

July 7, 2021