Fernisering af “Det Vilde Hus” – en genbrugsskulptur af Thomas Dambo
10. september 2021
Det grønne areal foran Borgervænget Genbrugsstation

Kom med til en festlig fernisering, når Kildevæld Kulturcenter fejrer den nybyggede skulptur Det Vilde Hus – et lærings- og mødested for grønne fællesskaber på Østerbro og Nordhavn.

 

6.-10. september bygges Det Vilde Hus af genbrugskunstneren Thomas Dambo – du kender ham måske for de mange fine trolde, der er bygget rundt om i hele Danmark – sammen med lokalområdets borgere, institutioner og organisationer. Det Vilde Hus skal ikke blot fungere som et smukt symbol for de grønne og bæredygtige fællesskaber i bydelen, men vil også markere et fysisk område til grønne aktiviteter, foredrag, undervisning og workshops.

 

Fredag d. 10. september, under Åben Festival, inviteres alle til fejring og fernisering af Det Vilde Hus. Her vil være grøn løber, lækker cider, snacks, taler og musik – og mon ikke man også kan få lov til at være med til at slå et sidste søm eller bræt i skulpturen eller plante et løg i jorden.

 

Psst! – Har du lyst til at være med til at bygge Det Vilde Hus, kan du læse mere om det og tilmelding hér.

 

Tidspunkt

kl. 16.00 - 17.30

Sted

Det grønne areal foran Borgervænget Genbrugsstation, Sibeliusgade 80, 2100 København Ø

Arrangør

Kildevæld Kulturcenter, Kultur Ø

Entré

Gratis

Date

August 26, 2021