Viva Olé a-Go-Go – Koncert og fernisering
11. september 2020
Boldklubben Skjold

Boldklubben Skjold, Mathias Lillholt og Thorgej Steen Hansen

Kom til koncert og fernisering hos Boldklubben Skjold!

 

Den musikalske underholdning leveres af Mathias Lillholt, som bedst kan beskrives som elektronisk troubadour. Han fortæller poetiske og finurlige historier i et hverdagsnært sprog over klaver, elektroniske lydlandskaber & enkelte, velvalgte beats. Når du lytter til Mathias’ sange, kommer du med til den nostalgiske fejring af træpanelerne i familiens generationsoverleverede sommerhus og med ned i den kloak, han faldt i på vej hjem fra børnehaven i starten af 90’erne. Du kan høre hvordan en Tuc Tucs motorstøj i Indien bliver til et beat i København og hvordan det lyder når man synger om spaghetti med kødsovs. Men du kan også mærke hjertet bløde, og livets veje slå knuder i elektroniske afmagtskald om et forlist forhold og afskeden med drømmen om tosomhed. Samtidig vil du kunne opleve fernisering af kunstudstillingen Viva, Olé a-Go-Go af Thorgej Steen Hansen.

 

Program:

Fernisering kl. 17
Koncert kl. 19

 

Udstillingen er en totalinstallation i et omklædningsrum bestående af vægmaleri, bemalede bænke, 7 korte videoværker og et lydværk.

Tidspunkt

Fredag den 11. september Fernisering kl. 17 Koncert kl. 19

Sted

Boldklubben Skjold, Per Henrik Lings Allé 10, 2100 København

Arrangør

Boldklubben Skjold, Mathias Lillholt og Thorgej Steen Hansen

Entré

Gratis

Date

August 27, 2020

Kategori

fredag, gratis, kunst, musik