METAMORPHOSIA: David Hildebrandt
11. – 12. september 2020
Terminal1

David Hildebrandt og Terminalerne

 

Solo-percussionist David Hildebrandt opfører værker af Louis Aguirre!

 

Den 11. og 12. september 2020 byder den internationalt anderkendte soloslagtøjspiller David Hildebrandt ind til en helt særlig koncert i Nordhavns gigantiske bygning; Terminal1.

Der opføres 5 værker, der alle er skrevet af en af de førende moderne cubanske komponister, Louis Aguirre, hvis musik har et rituelt islæt og som kombinerer modernismen med mysterierne fra den afro-cubanske religion Santeria. 4 af værkerne er skrevet specifikt til David Hildebrandt og gennem koncerten vil David låne elementer fra Santeriaens univers, for at skabe en vidtfavnende ramme omkring Aguirres mystiske, vilde og poetiske musik.

 

Publikum inviteres derfor til at smide paraderne, give sig hen til øjeblikket og lade musikkens kraft skabe et transformerende rum, der inviterer alle tilstedeværende med på en rejse og viser et hidtil ukendt terræn indenfor musikkens uanede muligheder. Der er tale om ufatteligt kompleks partiturmusik – og for at få og give den fulde oplevelse samt lade det kunstneriske- og kropslige aftryk fremstå helt skarpt, løsriver David Hildebrandt sig fra noderne og spiller hele koncerten udenad.

 

Gå derfor ikke glip af denne enestående mulighed, for at opleve en af Danmarks bedste soloslagtøjsspillere, David Hildebrandt, samt Louis Aguirres kraftfulde værker, der kræver det absolut ypperste af både David og hans instrumenter!

Køb billet her.

Tidspunkt

11. og 12 september kl. 21 til 22.15

Sted

Terminalerne – Terminal1 Oceankaj 4 2150 Nordhavn

Arrangør

David Hildebrandt og Terminalerne

Entré

Billet: 100 kr.

Date

August 21, 2020

Kategori

fredag, lørdag, musik