OASEN
11. september 2020
Villa Kultur

Villa Kultur

Villa Kulturs smukke have og lokaler danner rammer om en frodig OASE, fyldt med kreative og sjove aktiviteter for børn og deres voksne. OASEN byder blandt andet på to forskellige musikfortællinger for børn, der vil åbne op for naturens vidundere og livets store kredsløb. Fortællingerne er lavet af hhv. Mille Brink, fra Dramateket i samarbejde med musiker, Mikkel Brink og Papirskoven, der består af Marie Priem, Karen Duelund Guastavino og Louise Schrøder. Efter forestillingerne vil de små få mulighed for at omdanne de mange indtryk til udtryk, når arkitekt og papirelsker Lawrence Ebelle fra Curated Works og Østerbros Billedskole stiller op med crepepapir, bladkunst og papirblomsterworkshop.

 

Mens børnene kreerer, kan de voksne slappe af med den indsigtsfulde performance Vandingssystem af mad- og performancekunstneren Anna Østergaard Laursen i installationsværket Grøde i villaens have. Den rituelle vanding består bl.a. af vanding med japansk grøn the og tang, imens der bliver spillet musik fra det japanske heavy metal-band BabyMetal. 

 

I løbet af eftermiddagen vil skaberne bag Kiddo (www.kiddo.dk) være til stede i villaen, hvor de vil vise deres indpakkede oplevelser frem og medbringe en sjov leg til børn og barnlige sjæle.

 

Til slut kan store og små få stillet sulten, når kokkeduoen bag Foodoir stiller an med lokale lækkerier og fællesspisning under festlampernes skær.


Program 

13:30 – Papirskoven ‘Lyt til træerne’ + workshop v/Østerbro Billedskole  (UDSOLGT)

14:45 – Papirskoven ‘Lyt til træerne’ + workshop v/Østerbro Billedskole (UDSOLGT)

16:00 – Åbning af ÅBEN ved Kulturborgmester Franciska Rosenkilde og øvrige + bobler

16:30 – Dramateket ‘og så gik der liv på jorden’ + papirblomsterworkshop v/Curated Works (UDSOLGT)

17:00 – Vandingssystem, GRØDE v/Anna Østergaard Laursen

18:00 – Fællesspisning v/Foodoir

Find billetter her.

 

Tidspunkt

11. september fra kl 13:30-22

Sted

Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 København Ø

Arrangør

Villa Kultur

Entré

Gratis, men billetter til de to musikforestillinger skal bestilles på forhånd. Fællesspisning: 80 kr. for voksne. 50 for børn.

Date

June 17, 2020

Kategori

børn, fredag, gratis, litteratur, mad, musik