WILDLIFE 2030
10. – 13. september 2020
TheKrane

TheKrane, Esra Salebci, Robin Petre, Maria Goya og August Drenck

WILDLIFE 2030 inviterer på en fascinerende og sanselig rejse igennem processen med at redde flere hundrede vilde knopsvaner fra et katastrofalt olieudslip – men perspektivet er her vendt på hovedet,  vi oplever det hele fra dyrenes position. Videokunstinstallationen lader dig at træde helt ind i den enkelte svanes sted, og jo tættere du kommer på dyrene, des mere uigenkendelig forekommer menneskenes verden.

 

Kunstinstallationen finder sted i en gammel kulkran, som i dag er omdannet til det eksklusive hotel/retreat THEKRANE med imponerende udsigt over Nordhavn. Installationen udvisker overgangen mellem videobillede og havneomgivelser, sådan at værk og virkelighed går i ét og de to elementer påvirker hinanden gensidigt.

 

WILDLIFE 2030 belyser samtidens altoverskyggende miljøproblemer og præsenterer os samtidig for et muligt fremtidsscenarie, hvor selv vilde dyr efterhånden er afhængige af menneskelig indgriben for at overleve i en over-industrialiseret verden.

 

WILDLIFE 2030 er skabt af kunstnerduoen Robin Petré og Maria Grazia Goya i samarbejde med lyddesigner August Drenck og arrangeret i samarbejde med THEKRANE og Arts & Culture Manager Esra Salebci. 

Udstilligen åbner dagen før festivalen – den 10. september kl. 18 – 21.
Åbningstider under festivalen den 11. – 13. september:
Fredag og lørdag: 11:00 – 15:00
Søndag: 13:00 – 17:00
Tidspunkt

11. - 13. september Fredag og lørdag: 11:00 - 15:00 Søndag: 13:00 - 17:00

Sted

TheKrane, Skudehavnsvej 1, 2100 København

Arrangør

Arts & Culture Manager Esra Salebci Kunstner/instruktør Robin Petré Filmfotograf Maria Grazia Goya Lyddesigner August Drenck Vært/host: THEKRANE

Entré

Gratis

Date

August 19, 2020

Kategori

fredag, gratis, kunst, lørdag, søndag