Digtoplæsning “Nye Balancer”

Caspar Eric

åben festival byder velkommen til Caspar Eric, som vil fylde Østre Elværks ikoniske bygning med sin poesi og kritiske blik på verdenen, når han læser op fra sin nyeste digtsamling ‘Nye Balancer’.

Kunst
Østre Elværk, Øster Allé 6, 2100 Østerbro
Fredag, 08.09, ca. 16.30

I digtsamlingen, der bærer genrebetegnelsen ‘handicapdigte’, italesætter Caspar Eric handicappet mere kropsligt og direkte, og samfundets stigmatisering og diskrimination af ‘det anderledes’ problematiseres med poppet præcision. Samtidig leder digtene efter nye fysiske og poetiske måder at findes i verden på og måske også efter et sprog, der kan røre os — med humor, power og et skarpt blik på krydsfeltet mellem det private og det politiske. Og herfra rækkes der ud efter nye fællesskaber.

 

Læs mere om Caspar Eric her.

 

Tilgængelighed

Som en del af arkitekturårets program, er Åben Festival i år særligt optaget af at skabe størst mulig tilgængelighed og inklusion, så alle føler sig velkomne. Derfor arbejder vi på at mindske barrierne for deltagelse og øge oplevelsen af både fysisk, mental og social tilgængelighed. Såfremt arrangementet er tilgængeligt for alle – uanset funktionsevne – vil dette blive kommunikeret ud. Vi ønsker alle en god festival.

 

Tilgangsforhold Østre Elværk
✓ Lift / rampe / niveaufrit til indgang
✓ Handicaptoilet i bygningen eller handicaptoilet inden for 200 meter af bygningen
✓ Handicapparkering
✓ Gratis adgang for ledsager
? Mulighed for at spise / drikke på stedet
✓ Stole / bænke man kan hvile sig på
x Mulighed for alternativ deltagelse (ex. podcast, teams-deltagelse mm.)