Fælleslæsning

THEKRANE

Oplev litteratur på en helt ny måde, når Læseforeningen skaber stemningsfulde åndehuller og litterære fællesskaber i samklang med byens rum.

Fælleslæsning
Kalkbrænderiløbskaj 10, 2150 Nordhavn 
Søndag, 11.09, 15.00-16.00
Kræver tilmelding her

Lad dig opsluge i nuet og kom med som deltager, når Læseforeningen inviterer til guidet fælleslæsning højt til vejrs i de industrielle rammer i The Krane. Med højtlæsning af både prosa og poesi inviteres der til at dele de umiddelbare tanker, følelser og erfaringer, som teksterne vækker.

 

Læseforeningen er en social frivillig foreningen, der arbejder i krydsfeltet mellem litteratur, mental sundhedsfremme, og socialt udviklingsarbejde. Deres mål er at bringe litteratur ud hvor den er med til at skabe stærke, læsende fællesskaber for mennesker i alle livssituationer og på tværs af sociale lag. Til det formål uddanner de frivillige læseguider i metoden Guidet Fælleslæsning og opretter læsegrupper rundt i hele landet.

 

I The Krane vil en af læseforeningens ambassadører læse højt af både prosa og poesi og skabe grobund for en fælles samtale med udgangspunkt i teksten. Det kræver ingen forberedelse at deltage, blot nysgerrighed og lyst til at lytte og lade sig inspirere. Så kom og oplev den magi som opstår, drik et glas og nyd udsigten over Øresund, mens du får en smagsprøve på, hvad Guidet Fælleslæsning kan.

 

Der er plads til maks. 12 personer og tilmelding er først til mølle på maria@laeseforeningen.dk

 

Læs mere om læseforeningen her