Fyraften: Kulturskaberne Drømmer

Villa Kultur

Klar til Fyraften? Villa Kultur slår havedørene op til den rustikke herskabsvilla på Krausesvej og inviterer både nye og gamle venner af huset til et frisk take på vores alle sammens fredag eftermiddag.

Byen
Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 Østerbro 
Fredag, 08.09, 16.00-20.00
Fri entré

Med kolde bobler, sprøde toner og skarpe gæster byder vi kulturens selvstændige, iværksættere og alle midt imellem indenfor til en inspirerende eftermiddag i smukke omgivelser. Bliv eksempelvis inspireret af to visionære kulturaktører, der fortæller om deres oprindelige og nye drømme for deres arbejdsliv med at gøre kulturlivet og kulturen mere tilgængelig for flere.

 

Inden arrangementet kan du også deltage i en workshop om dine mål og drømme som kulturaktør – læs mere her.

 

Programmet opdateres løbende.

 

Arrangementet er muliggjort med støtte fra Københavns Kommune.

 

Læs mere om Villa Kultur her.

 

Tilgængelighed

Som en del af arkitekturårets program, er Åben Festival i år særligt optaget af at skabe størst mulig tilgængelighed og inklusion, så alle føler sig velkomne. Derfor arbejder vi på at mindske barrierne for deltagelse og øge oplevelsen af både fysisk, mental og social tilgængelighed. Såfremt arrangementet er tilgængeligt for alle – uanset funktionsevne – vil dette blive kommunikeret ud. Vi ønsker alle en god festival.

 

Tilgangsforhold Villa Kultur
x Lift / rampe / niveaufrit til indgang
x Handicaptoilet i bygningen eller handicaptoilet inden for 200 meter af bygningen
✓ Handicapparkering
✓ Gratis adgang for ledsager
✓ Mulighed for at spise / drikke på stedet
✓ Stole / bænke man kan hvile sig på
x Mulighed for alternativ deltagelse (ex. podcast, teams-deltagelse mm.)