En familieforestilling om to mennesker, der stille trækker vejret og langsomt finder fodfæste. De træder ind i fantasien og forvandles til hviskende sten og dansende bjerge. I spring møder de verden på ny!
musikken forud for sin takt
livet forud for sin tid
halsende afsted
valsende afsted
hvor er proppen
der kan stoppe
der kan samle
det hele på flaske
så kunne man købe den
eller døbe den
livets eget navn
lade den stå
åbne den
tage en slurk
af tiden
gå videre med den i lommen
vide at takten er dit skridt
Den familievenlige danseforestillingen er skrevet og produceret af danser og koreograf Julie Schmidt Andreasen. Andreasen er uddannet fra London Contemporary Dance School med Bachelor of Arts in Contemporary Dance with First Class Honours. I hendes arbejde og samarbejde med børn er hun interesseret i at skabe et fordybelsesrum med plads til at udfolde sig kreativt, sanseligt og kropsligt. Læs mere om Andreasens og hendes andre projekter her
Oplev “Et skridt af gangen” i Østerbros nye kulturhus Kildevæld Kulturcenter. Danseforestillingen er støttet af Holsterbro Dansekompagni, DYNAMO Workspace, Dansk Skuespillerforbind, Dansekapellet og Scenekunstens hus.