Anledningen er, som altid, at skabe den der helt specielle følelse af fællesskab som vi synes, at særligt open air pop-ups er så gode til. Det er derfor, at vi er ekstra begejstrede for, at Åben Langbordsmiddag som første arrangement nogensinde lancerer Langeliniepromenaden og dets 100 meter permanente langbord som Københavns nye blågrønne byrum.
I den anledning har vi inviteret nogle af de bedste inden for pop-up verdenen, nemlig Rødder, som vanen tro disker op med en lækker menu på årstidens lokale og økologiske råvarer. Yay!
På promenadedækket står Skurets Vinsalg klar med et forfriskende udvalg af kølige vine og vand, samt fadøl fra Depanneur. Se vinudvalg i Billetto-event – link længere nede.
Der er også mulighed for køb af vin på dagen (egne drikkevarer må ikke medbringes).
LANGBORDSMENU
Surdejsbrød og creme på ingridærter
Carpaccio af brændt glaskål, grøntsagssaft, citrus, urteolie og grønt
Knoldselleri, Anicialinser, sauce på grillede løg, solbær og grønt
Kartofler, syltede rødder, urter og dansk feta
Salater fra små gårde, ristet bladkålsvinaigrette, syrnet kål og knas
Programmet ser i grove træk ud som følger:
Kl. 16.30-17.45 Check-in og aktiviteter for børnefamilier
Kl. 18.00 Velkomst ved Åben Festival og Langelinieskuret
Kl. 18-19 Fællesspisning
Kl. 19.30-20.00 Musikalsk indslag og blød overgang til..
Kl. 20.00-21.00 ..efterhygge og vi pakker sammen
Hvis det regner eller blæser en halv orkan, rykker vi en etage ned i Langelinieskurets historiske og meget smukke lokaler.
Så kom, læn dig tilbage (eller måske frem) og nyd lækker mad, vin og fællesskab på Københavns nye spektakulære promenadedæk!
BILLETTER
Voksenbillet 250 kr.
Børnebillet 150 kr.
Mulighed for tilkøb af vin ved billetkøb samt på dagen (egne drikkevarer må ikke medbringes).
Køb billet her – https://billetto.dk/e/aben-langbordsmiddag-pa-langelinieskuret-billetter-1069317
OM RØDDER
Rødder holder til i Pladefabrikken på Bispevej i NV, hvor de til hverdag har en åben frokostkantine, der i weekenden transformeres til et hyggeligt eventspace. De laver økologisk catering til alle lejligheder, popper op med langborde i marker og alle mulige og umulige steder og meget mere – alt sammen med udgangspunkt i hyggelige og nærværende rammer, økologiske og lokale råvarer fra små regenerative jordbrug og grøn velsmag på tallerkenen.
Følg Rødder på insta @roddercph
TILGÆNGELIGHED
Åben Festival er optaget af at skabe størst mulig tilgængelighed og inklusion, så alle føler sig velkomne. Vi arbejder derfor på at mindske barriererne for deltagelse og øge oplevelsen af både fysisk, mental og social tilgængelighed.
Vi sørger for at kommunikere tilgangsforhold på de enkelte begivenheder, men som lille, frivillig forening, der arbejder med pop up-oplevelser, kan der være blind spots.
Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores tilgængelighedsformidling.
Vi ønsker alle en god festival.