Åben Parade

Åben Festival, Styltesigne, Zirkus Orchestra, Hans Egedes Kirke og Århusgade-kvarteret

Kom med til Åben Parade og vær med, når paraden vender tingene på hovedet for et par timer.

 

I paradens verden er de små de store, når vi samler os og skaber en nær og vedkommende boble fyldt med frirum, fejring og fællesskab.

 

Det er gratis at deltage.

Vardegade 14, 2100 København
Lørdag, 14.09, 14.00-17.00

Åben Parade kalder alle til at komme med. Så find parykken og klovnenæsen frem, på med hat og briller eller kom, som du er. Barren for deltagelse er lav, men invitationen til deltagerne rummer også at slippe ideerne løs og skrue op for det spektakulære og ekstraordinære. Der er plads til os alle.

 

Vi danser på stylter med Styltesigne
Magilas fugle flyver
Ebrar maler ansigter
Og selvfølgelig spiller fantastiske Zirkus Orchestra op til dans

 

Dertil er der overraskende indslag undervejs bl.a. med Live Art og the Commedia School.

 

Paraden snor sig mellem bygninger, bevæger sig rundt og binder byen sammen. Paraden starter traditionen tro ved Hans Egede Kirke og samler folk op i byens mellemrum hen mod Göteborg Plads i Nordhavn, hvor paraden kulminerer i et festfyrværkeri af en fejring.

 

Paraden bevæger sig mod Göteborg Plads med start kl. 15.00, men vær med til at bygge fugle, ansigtsmaling, ballondyr og glad harmonika allerede fra kl. 14.00.

 

PARADE PROGRAM
Kl. 14.00: OPTAKT med ansigtsmaling, ballondyr og byg-fugl-workshop
Kl. 15.00: Paraden starter med indslag og afgang
Kl. 16.00: Ankomst og potpurri på Göteborg Plads
Kl. 16.15: Pinada
Kl. 17.00: Slut

 

TILGÆNGELIGHED
Åben Festival er optaget af at skabe størst mulig tilgængelighed og inklusion, så alle føler sig velkomne. Vi arbejder derfor på at mindske barriererne for deltagelse og øge oplevelsen af både fysisk, mental og social tilgængelighed.

 

Vi sørger for at kommunikere tilgangsforhold på de enkelte begivenheder, men som lille, frivillig forening, der arbejder med pop up-oplevelser, kan der være blind spots.

 

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores tilgængelighedsformidling.

 

Vi ønsker alle en god festival.