Åben børneteater: HVERDAGEN – Verdens kedeligste forestilling

Åben Festival x Live Art Danmark

Er hverdagen kedelig? Er den sjov? Kan man gøre alting på en anderledes måde?

 

Find ud af det sammen med os i denne performance lecture for alle aldre, baseret på over 20 værker af kunstnere som Marina Abramovic, Mierle Ukules, Martha Rosler, Bobby Baker, Alison Knowles, Yoko Ono, Kirsten Justesen og mange flere, som bliver genskabt live og sammen med publikum.

Kattegatvej 39, 2150 København
Søndag, 15.09, 13.00-14.00

“Hverdagen – verdens kedeligste forestilling” er en ny forestilling af Live Art Danmark, som modtog Horsens Teaterpris for Årets Børneteater 2023. I forestillingen zoomer vi ind på hverdagens rutiner og gentagelser. Fra at stå op og slukke vækkeuret til at tage tøj på og spise morgenmad, gå i skole og hjem igen. Vi udforsker det hele!

 

TILGÆNGELIGHED
Åben Festival er optaget af at skabe størst mulig tilgængelighed og inklusion, så alle føler sig velkomne. Vi arbejder derfor på at mindske barriererne for deltagelse og øge oplevelsen af både fysisk, mental og social tilgængelighed.

 

Vi sørger for at kommunikere tilgangsforhold på de enkelte begivenheder, men som lille, frivillig forening, der arbejder med pop up-oplevelser, kan der være blind spots.

 

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores tilgængelighedsformidling.

 

Vi ønsker alle en god festival.