Åben natur: plantelydvandring med AYO

Åben Festival x AYO x Miljøpunkt Østerbro

LYT TIL NATURENS STEMME MED LYDKUNSTNER JULIE AYO OG MILJØPUNKT ØSTERBRO

 

Kom med på en plantelydvandring i Kildevældsparken og dyk ned i planternes forunderlige verden og evne til at kommunikere gennem lyd.

Kildevældsparken, 2100 København
Søndag, 15.09, 12.00-15.00

Måske kan vi føle os lidt mere forbundne til naturen, hvis vi ikke bare kigger på den, men også lytter, smager, rører, dufter den; altså oplever den med hele sanseapparatet. På denne plantevandring vil vi forbinde os til naturen gennem høresansen.

 

Vi vil forsøge at forstå planterne lidt mere ved at lytte til dem og åbne op for den del af planternes verden, som vi ikke kan se. Vi åbner op for planternes lydunivers gennem devicet Plantwave, som opfanger og optager planternes lydsignaler.

 

Lydkunstneren og komponisten Julie Schønherr Rosengreen/AYO guider os ind i at finde og forstå lydene og viser os, hvordan man kan interagere med planterne og ændre i de lydsignaler, de udsender. Julie AYO vil også vise os eksempler på, hvordan hun bruger planternes lyde i sit kunstneriske arbejde.

 

OM JULIE AYO
Vores guide er den danske elektroniske komponist og lydkunstner, Julie Schønherr Rosengreen, som går under kunstnernavnet AYO.

 

I sin musik bevæger AYO sig inden for ambient-genren, og bestræber sig på at skabe et tidløst univers af atmosfæriske, drømmende, melodiske og organiske lyde med en snert af melankoli, der blidt men vedvarende får ens krop og sind til at gå hen mod en grundlæggende jordnær forbindelse.

 

AYO har en dyb fascination for naturen og inkorporerer dette i sin live-performance ved bl.a. at lade planter og vand generere den lyd, vi hører. Udover at bruge naturen i sin musik, laver hun også lydvandringer i naturen.

 

Lyt til AYO her – https://soundcloud.com/ayo-ambient

 

TILMELDING
Tilmelding er først til mølle på info@miljopunkt-osterbro.dk. Skrive ”Plantelydvandring” i emnefeltet.

 

Arrangementet er støttet af Østerbro Lokaludvalg

 

TILGÆNGELIGHED
Åben Festival er optaget af at skabe størst mulig tilgængelighed og inklusion, så alle føler sig velkomne. Vi arbejder derfor på at mindske barriererne for deltagelse og øge oplevelsen af både fysisk, mental og social tilgængelighed.

 

Vi sørger for at kommunikere tilgangsforhold på de enkelte begivenheder, men som lille, frivillig forening, der arbejder med pop up-oplevelser, kan der være blind spots.

 

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores tilgængelighedsformidling.

 

Vi ønsker alle en god festival.