Åben Røde Kors: Strikathon

Åben Festival x Røde Kors

Røde Kors hylder strik og medmenneskelighed til årets Strikathon, der finder sted under Åben Festival. Vi sørger for garn, strikkepinde og højt humør.

 

Røde Kors hylder strik og medmenneskelighed til årets Strikathon, der finder sted lørdag d. 14. september kl. 11 på Røde Kors trappen.

Blegdamsvej 27, 2100 København
Lørdag, 14.09, 11.00-14.00

Der vil være mulighed for at strikke til Røde Kors eller blot medbringe sit eget strikketøj, og der vil være garvede nørklere til stede til at hjælpe med strikkeriet over en sludder. Vi sørger for garn, strikkepinde og højt humør.

 

Nørklerne er et landsdækkende socialt fællesskab bestående af knap 5000 frivillige, fordelt på ca. 225 nørklegrupper over hele Danmark. Nørklerne strikker, syr og hækler til forskellige sårbare målgrupper i Danmark, herunder hjemløse, plejehjem, sygehuse, krisecentre og meget andet.

 

Derudover nørkler mange også til salg i Røde Kors’ butikker, hvor indtjeningen går til at støtte Røde Kors’ indsatser både nationalt og internationalt, og sidste år omsatte nørklerne tilsammen for over 3.000.000 kr. i Røde Kors butikkerne.

 

TILGÆNGELIGHED
Åben Festival er optaget af at skabe størst mulig tilgængelighed og inklusion, så alle føler sig velkomne. Vi arbejder derfor på at mindske barriererne for deltagelse og øge oplevelsen af både fysisk, mental og social tilgængelighed.

 

Vi sørger for at kommunikere tilgangsforhold på de enkelte begivenheder, men som lille, frivillig forening, der arbejder med pop up-oplevelser, kan der være blind spots.

 

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores tilgængelighedsformidling.

 

Vi ønsker alle en god festival.